Team Jægerlunden Xander (2011-2021)

Xander er hvalp af vores fantastiske tæve Lumby’s Tessa, og han er præcist lige så dejlig som hun var. Vi kunne ikke have ønsket os en bedre hanhund. Han har ikke en udpræget hanhunde adfærd, og han er blid og rolig i det daglige uden at være for blød temperamentsmæssigt. Han fungerer perfekt som familie- og jagthund. Han bliver brugt både på almindelige jagter samt opsamling på større klapjagter. Han har tidligere fået et kuld, men det var ikke før 2017, at han rigtig er kommet ind i avlen, da vi selv ønskede en hvalp efter ham. En hvalp blev til to og både Indy & Kenzie kan ses her på siden.

Udover Xanders mor har vi også ejet hans oldemor, Sherwood Tessa af Bjerregaard og hendes datter Jægerlunden Stella. Stella var kuldsøster til Jægerlunden Sallie, som var Xanders mormor. Vi kan derfor med sikkerhed sige, at denne linje ikke bare er nogle yderst charmerende hunde, men også rolige og gode jagthunde.

HD status: A
AD status: 0
Optigentestet fri for PRA

Vi ser helst at tæven er røngtenfotograferet. Hvis hun er, skal hun have en godkendt HD og AD status i overensstemmelse med DKK’s anbefalinger. Det vil sige HD A eller B og AD 0 eller 1.

 Stamtavlen kan ses nederst på siden.