Team Jægerlunden Malou

Malou er datter af vores tæve Rønnesholms Molly. Hun har bestået brugsprøven d. 5. August 2017 på Brahetrolleborg. Malous farve kaldes fox red, da DKK ikke skelner mellem variationerne af gul, er hun registreret som værende gul i sin stambog. Nok den mest arbejdsvillige og lydige hund vi har haft til dato. Hun har et meget kraftigt behov for at behage.

Hvis alt går vel er planen, at hun skal have sit første kuld i foråret 2018. Hun vil enten blive parret med en sort, der har genet for gul eller en fox red hanhund, således at vi er næsten 100 % sikre på gule samt fox røde hvalpe. Ligeledes vil hun blive parret med en hanhund, der ikke er bærer af SD2 for at sikre, at hvalpene ikke udvikler SD2. SD2 er ikke noget alvorligt gen, og da det er et reccesivt gen, kræver det, at begge forældre er bærere før 25 % af hvalpene udvikler denne milde form for dværgvækst. Det er dog ikke noget vi ønsker at fremavle og vil derfor altid sørge for at hanhunden er fri for genet. Malou har det recessive gen fra sin fars side.

Hvis man ønsker at avle på en hvalp efter Malou, bør man blot få lavet en DNA test, der fortæller om hvalpen er fri eller bærer og vælge hanhund ud fra dette. Vi mener endvidere, at man altid bør teste for specielt HD og AD status, samt en række andre sygdomme, som det efterhånden er blevet muligt at teste for, således at man ikke fremavler sygdomme og skavanker hos hvalpene.

HD Status: A
AD Status: 0
Optigentestet fri for PRA
SD2: Bærer
Nasal parakeratose: Fri
EIC: Fri
CNM: Fri

Stamtavlen kan ses nederst.